Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

FAQ (Ofte stillede spørgsmål)​

 Hvordan finder jeg min køreskole?

Du finder en køreskole eller kørelærer i dit område ved at vælge Køreskoler.​

 Skal jeg på manøvrebane (lukket øvelsesplads)?

Den praktiske undervisning skal starte på en godkendt lukket øvelsesplads, hvor eleven befinder sig alene i bilen og gennemfører en række nærmere beskrevne øvelser.

Hvis du skal erhverve kørekort for første gang, til bil eller MC er det obligatorisk med et kursus på manøvrebane. Tidsforbruget på den lukkede øvelsesplads vil normalt være fra 3 til 5 timer (minimum 4 kørelektioner).

Du skal ikke på manøvrebane hvis du skal have kørekort til:

  • ​Bus (D) og bus med påhængsvogn (DE)
  • Lastbil (C) og lastbil med påhængsvogn (CE)
  • Trailer (B/E). • Erhvervskørekort til personbil eller bus
  • Generhvervelse af dit kørekort
  • Ophæve et kørselsforbud
  • Aflægge en kontrollerende prøve

 Skal jeg på et køreteknisk kursus?

Det er obligatorisk med et køreteknisk kursus, hvis du skal erhverve kørekort for første gang til:

  • ​Bil (B)
  • Motorcykel (A)
  • Bus (D)
  • Lastbil (C) og lastbil med påhængsvogn (CE)

​Du skal dog ikke på køreteknisk kursus hvis du skal have kørekort til:

  • ​Trailer (B/E)
  • Erhvervskørekort til personbil eller bus
  • Generhvervelse af dit kørekort
  • Ophæve et kørselsforbud
  • Aflægge en kontrollerende prøve

 Hvor mange lektioner skal jeg mindst have?

Hvis du skal erhverve kørekort for første gang, til bil, motorcykel, bus, lastbil, lastbil med påhængsvogn, trailer eller har du fået kørselsforbud er det obligatorisk med et af myndighederne fastsat minimums antal lektioner á 45 minutter.

Disse minimums lektioner fordeler sig på områderne:

  • ​Kørsel på manøvrebane
  • Teori
  • Kørsel i trafikken
  • Kørsel på køreteknisk anlæg

Skal du generhverve dit kørekort eller skal du have kørekort til erhvervsmæssig personbefordring er der ikke krav om et bestemt minimums antal lektioner. Dog skal du ved kørselsforbud have mindst 7 teorilektioner og 8 kørelektioner før du kan gå op til en kontrollerende køreprøve.

 Hvad er en kontrollerende prøve?

En kontrollerende køreprøve er en ganske almindelig teoretisk og praktisk køreprøve i lighed med den, der aflægges af personer, der ikke tidligere har haft kørekort.

 Hvordan generhverver jeg mit kørekort?

Har kørekortet været frakendt ubetinget, skal det generhverves, før et nyt kan udstedes.

For at generhverve skal du op til en kontrollerende køreprøve, som er en ganske almindelig køreprøve hvor du skal aflægge og bestå, både en teoriprøve og en praktisk prøve.

Har du haft kørekort i under tre år og har fået et kørselsforbud, skal du have ”Særlig køre-undervisning” og bestå en kontrollerende køreprøve for at hæve kørselsforbudet. Denne særlige køreundervisning kræver undervisning på en køreskole hvor du minimum skal have 7 teorilektioner og 8 kørelektioner.

Du henvender dig på en køreskole og modtager både teoretisk og praktisk undervisning, inden ny køreprøve aflægges. Undervisningen må dog tidligst påbegyndes 3 måneder før frakendelsestidens udløb.

Skal du op til en kontrollerende køreprøve, og har du kørekort til flere kategorier kan du nøjes med at gå op til køreprøve i en af politiet valgt kørekort kategori.

Består du den kontrollerende køreprøve senest 3. gang får du alle kategorierne tilbage ved denne kontrollerende køreprøve.

Består du ikke køreprøven senest 3. gang skal du generhverve de kørekort kategorier du fortsat ønsker at have kørekort til en for en.

 Hvordan får jeg erhvervskort (taxi kort)?

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år.

Helbredskravene til den person der vil erhverve kørekort til erhvervsmæssig personbefordring er strengere end til almindelig bil kategori (B) og kan kun udstedes til førere, der i forvejen har kørekort til bil kategori B.

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan alene udstedes til den kategori, der er aflagt køreprøve i.

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan nægtes udstedt under den i straffelovens § 78, stk.2 nævnte betingelse. (Hvis du er dømt for et strafbart forhold, f.eks. vold der kan begrunde en nærliggende fare for misbrug af stillingen som taxachauffør).

 Kan mit udenlandske kørekort ombyttes i Danmark?

Udenlandske kørekort kan ombyttes i Danmark, hvis kørekortet er erhvervet i et EU land, eller i et land hvor uddannelseskravene er nogenlunde på højde med de danske krav.

Politiet har en liste over de lande som Danmark accepterer at ombytte kørekort med.

Er dit land ikke på denne liste vil politiet kræve, at du aflægger og består en kontrollerende køreprøve, før dansk kørekort kan udstedes. Kontakt derfor politiets kørekortkontor (fra den 1. januar 2007 kommunen)

Kontaktinformationer

​DKL (Danske Kørelæreres Landsforbund)

Nydamsvej 19

3200  Helsinge
Tlf.: (+45) 50 261 261

E-mail: chris@dkl.nu

CVR: 34425884